Værd at vide
Hvis du ikke kan finde svar her, kan du kontakte gruppelederen.
Overordnet
Overordnet
Hvilken enhed er mit barn?
Hos os er spejderne inddelt efter klassetrin:
- Familiespejdere: Fra 3 til 6 år
- Bævere: 0. til 1. klasse
- Ulve: 2. til 3. klasse
- Juniorspejdere: 4. til 5. klasse
- Tropspejdere: 6. til 9. klasse
Hvornår er der spejdermøde?
Alle enhederne har møde hver torsdag.
- Familiespejder: 16.00-17.30
- Bævere: 17.00-18.30
- Ulve: 17.00-18.30
- Juniorspejdere: 18.00-19.30
- Tropspejdere: 19.00-21.00
I særlige tilfælde kan mødetidspunkterne for enheden være ændret en enkelt uge. Tjek programmet under enhedens side for at være sikker.
Hvor kan jeg følge med?
Vi ligger løbende opslag op på vores Facebook side:
Hvem er KFUM-Spejderne?
På KFUM-Spejdernes officielle hjemmeside kan du læse meget mere om, hvad KFUM-Spejderne står for og vores vinkel på spejderarbejdet.
Hvad laver man som spejder?
Som spejder laver man alt det, du tænker spejderarbejde er – og alt muligt andet. Vi arbejder i små grupper/bander/patruljer i enhederne og har fokus på samarbejde, udfordringer og gode oplevelser.
Du kan læse om vores vision og strategi på KFUM-Spejdernes hjemmeside lige her.
Hvordan bliver man spejder, og hvad koster det?
Du kan læse mere om at blive spejder her.
Et almindeligt spejderkontingent koster 400 kr. pr. halvår.
Som familiespejder er kontingentet dog kun 300 kr. pr. halvår.
Alle i gruppen arbejder frivilligt og kontingentet går derfor til materialer, ture og lignende, der sikrer, at gruppen kan tilbyde gode oplevelser til børn og unge.
Hvis dit barn gerne vil være spejder, men det er svært at få økonomien til at hænge sammen i hverdagen, kan du søge om at få et fritidspas:
Grej/udstyr
Grej/udstyr
Er der noget påkrævet udstyr for at være spejder?
Som udgangspunkt nej, men vi håber, at du/dit barn har lyst til at anskaffe sig en uniform på sigt, som mærkerne kan sys på. Det kan fx være gode fødselsdags- eller juleønsker.
Som spejder går vi med tørklæde. Det får du udleveret af os, som en del af dit kontingent.
Hvor skal mærkerne sidde?
Du kan altid spørge din spejderleder, men der er også en guide lige her.
Hvor køber jeg en uniform?
Hvis du er heldig har vi en brugt liggende i hytten, du kan købe. Du er velkommen til at kigge forbi lederlokalet og spørge. Du kan også lave et opslag på vores facebook gruppe, hvor både tidligere og nuværende spejdere og spejderforældre er medlem. Nye uniformer kan købes her.
Må mit barn få kniv/dolk?
Spejderne tager normalt knivbevis som ulve, hvorefter de gerne må have egen kniv, såfremt I mener det er forsvarligt.
Starter dit barn til spejder som junior eller derefter, må de gerne have egen kniv. Det vigtigste for os er, at spejderen kan bruge den fornuftigt og forsvarligt med opmærksomhed på andre i nærheden.
Forældre til en spejder
Forælder til en spejder
Hvilke forpligtelser har jeg når mit barn er spejder?
Det vigtigste er, at du melder afbud hvis du/dit barn ikke kan deltage en torsdag. Gerne senest dagen før, så lederne kan tilpasse programmet, og ikke står og venter på spejderen til mødet.
Vi tror på at hvis vi løfter i flok, kan vi meget mere. Derfor skal hver spejderfamilie melde sig til to arbejdsopgaver pr. år. Det kan fx være vores to årlige arbejdsdage, sælge lodsedler eller hjælpe til med madlavning på vores gruppetur.
Generalforsamling
Hver februar holder gruppen en fællesspisningsaften med generalforsamling, hvor alle forældre er meget velkomne. Gruppelederen giver en beretning om året i gruppen, og vi snakker om planerne for det næste år, økonomi og hvad der ellers er interesse for. Derudover er der valg til gruppebestyrelsen. Man kan sagtens deltage uden at stille op.
Arrangementer og ture
Arrangementer og ture
Hvor tilmelder jeg mit barn?
Alle vores arrangementer oprettes på Medlemsservice (samme sted, som I betaler kontingent).
Årlige ture
Hos de små enheder (familespejdere, bævere, ulve) er årets sommerlejr den helt store tur. Derudover er de større enheder oftest på en weekendtur i efteråret og en i foråret.
Du kan finde oversigten i enhedens halvårsprogram.
Kontigent og anden betaling
Kontingent
Et almindeligt spejderkontingent koster 400 kr. pr. halvår.
Som familiespejder er kontingentet dog kun 300 kr. pr. halvår.
Alle i gruppen arbejder frivilligt og kontingentet går derfor til materialer, ture og lignende, der sikrer, at gruppen kan tilbyde gode oplevelser til børn og unge.
Kontingentet opkræves januar og august gennem Medlemsservice. Betaling sker med betalingskort.
Information om Medlemsservice står i velkomstmailen efter indmeldelse.
HUSK at kigge i spam efter mailen, da mails fra Medlemsservice desværre ofte lander der.
Kontingentet dækker aktiviteter i enhederne og revurderes hvert år ved generalforsamlingen.
Hvis dit barn gerne vil være spejder, men det er svært at få økonomien til at hænge sammen i hverdagen, kan du søge om at få et fritidspas:
https://soroe.dk/service-og-selvbetjening/oekonomiske-ydelser-og-puljer/tilskud-til-kultur-og-socialt-frivilligt-arbejde/folkeoplysning/fritidspas
Anden betaling
Herudover opkræves der betaling for ture og sommerlejre.
Betalinger for weekendture bliver opkrævet via MobilePay eller kontant til spejdermøderne med en tilmelding til det enkelte arrangement.
Spørgsmål om medlemsskab og kontingent kan stilles til ludvigholberggruppe@gmail.com.
Mødetider og afbud
Alle enheder har faste mødetider, som beskrevet under de enkelte enheder.
Det er vigtigt, at man møder til tiden, så møderne kan gå i gang med det samme. På den måde får børnene mest ud af tiden og lederne skal ikke ‘jappe’ programmet igennem.
Det er ligeledes vigtigt, at man husker at melde afbud, hvis man ikke kan komme til spejdermødet. Det gøres til enhedslederen i god tid inden mødet. Det kunne jo være, at det netop var dig, som lederen ville have brugt til en leg eller en instruktion, og det skal lederne også kunne nå at planlægge sig ud af.
Det er den pågældende enhedsleder som skal kontaktes ved afbud
(eller evt i vores Facebook gruppe for spejdere og forældre)
Uniform og mærker
Om uniformen
Når vi går i vores spejderuniform, er det blandt andet for at symbolisere, at vi er en del af et større fællesskab, der bærer en uniform magen til vores egen. Ved KFUM-Spejderne består uniformen af den grønne skjorte og det røde tørklæde, og vi har den på, når vi er til det ugentlige møde i spejderhytten, på ture, til arrangementer uden for spejderhytten samt til andagter og gudstjenester.
Vores uniform fås i fire udgaver: En børnemodel, en figursyet kvindemodel, en figursyet herremodel og en unisex-model til voksne, der er helt lige i snittet. Til alle modellerne kan tilkøbes en fleece, som kan lynes på, når det er koldt, og af igen når solen skinner.
Der også to officielle uniformstørklæder: Et klassisk, rødt, trekantet tørklæde med grafik fra vores logo, som kommer i to størrelser. Desuden er der et stort, vævet, rødt tørklæde med kvaster. Begge tørklæder er til både drenge og piger i alle aldre.
Uniformsvejledning
KFUM-Spejderne har redesignet alle basismærker til uniformen. Det gælder alt fra gruppenavn og enhedsmærker til kursusmærker.
Derfor behøver du ikke flytte nogle af dine gamle mærker over på din nye uniform, når du får den. For der kommer en masse nye mærker.
I denne uniformsvejledning kan du blandt andet se, hvor du kan placere mærkerne på din nye uniform. Der er også vejledning til, hvordan du officielt kan bære din uniform. Vejledningen kan du se her.

Gruppens samværsregler
Om samværsreglerne
Om samværsreglerne
Formålsbeskrivelse
Gruppebestyrelsen har på foranledning af korpset talt sammen og udarbejdet disse samværsregler.
Formålet er at forebygge såvel uhensigtsmæssig adfærd som det skal forebygge misforståelser i gruppen.
Samværsreglerne er spilleregler i gruppen. De skal skabe trygge rammer for lederne (og de andre frivillige) og forebygge overgreb på spejderne.
De skal skabe en fælles atmosfære i gruppen, så samværet er nemmere at tale om.
Revision
Vi reviderer løbende vores samværsregler og får dem godkendt af bestyrelsen én gang om året.
Sidst revideret d. 21. maj 2025
Historik
Vedtaget: 21. oktober 2019
Revideret:
- 3. februar 2021
- 10. februar 2023
- 23. april 2024
- 21. maj 2025
Samværsregler
Samværsregler
Overordnet
Der er altid minimum to ledere med til et arrangement (eller en leder og en hjælper). Der stræbes efter at der er mindst én fra hvert køn blandt lederne/hjælperene, dette er dog ikke et afgørende krav for arrangementer.
Kommunikation anses i gruppen for meget vigtigt. En god kommunikation kan ofte forhindre misforståelser. Der stræbes efter at have en god kommunikation internt mellem lederne og også mellem ledere og forældre samt ledere og bestyrelse. På den måde kan nogle situationer løses før de opstår, og misforståelser undgås.
Hvis der opstår en udfordring, er det vigtigt at få talt om det efterfølgende, så man ikke “går alene med det”.
Tretrinsraketten:
- Løs situationen
- Snak med de andre ledere
- Snak med forældre (og bestyrelse)
Brug eventuelt korpsets kriseberedskab
kfumspejderne.dk/kontakt-os/#kriseberedskab
Overnatning
Regler for hvordan drenge og piger sover sammen (spejderne imellem).
- Forældre og børn skal inddrages (forud for første overnatning eller stor lejr), således at forventninger kan afstemmes og særlige aftaler evt. kan indgås ved behov.
Ledere skal ikke sove alene med børnene. Hvis en spejder for eksempel har hjemve, tages der hånd om dette og spejderen kan sove ved nogle ledere, hvis spejderen beder om dette.
Eftersom man ikke er alene med spejderne, bør man heller ikke håndtere dette alene eller sove alene med spejderen.
Intimsfære
Det er vigtigt, at man som leder taler åbent om en situation, der evt. kan skabe problemer, således at der ikke opstår mistanke. (Tal med de andre ledere og tal med forældrene, således at barnet ikke fortæller noget, der kan misforstås, til forældrene).
Fjerne flåter (eller lign. situationer): få den fjernet (stands ulykken).
Man skal være to ledere. Man behøver ikke være to om selve opgaven, men man skal sørge for man ikke er alene med spejderen eller isoleret fra andre. Informer herefter resten af ledergruppen og forældre.
En spejder har hjemve og vil gerne sove i lederteltet og får lov til dette: situationen håndteres (får lov til at sove der), og efterfølgende informeres de andre ledere.
Lederne vurderer om forældre og bestyrelse skal informeres (enten bliver der ringet, eller også informeres forældrene ved afhentning). Her henvises desuden til punktet under overnatning.
Hvis en leder og en spejder er kærester, skal ledergruppen tage stilling til sagen inden turen eller spejdermødet (samtale i ledergruppen).
Derved kræves det at lederne informerer resten af ledergruppen, hvis den ene er kæreste med en af spejderne. Dette kunne eksempelvis være en situation med en leder på 19 år og en spejder på 17 år.
Fysisk kontakt: I nogle situationer under indlæringsprocessen i spejderlivet bliver lederne nødt til at have fysisk kontakt med spejderne (eksempelvis førstehjælp, binde knob eller trøste (fx at give et kram)).
Udadreagerende spejdere
Som udgangspunkt er alle velkomne hos os. Hvis en spejder er udadreagerende, findes nogle retningslinjer her, såfremt det er for stort til at håndtere i situationen.
Det er vigtigt at inddrage forældre. Ikke for at skælde ud, men for at inddrage dem i dialogen, så de ved hvad der sker, og evt. kan bidrage med løsninger.
Der snakkes om forskellige løsninger blandt lederne, så man sammen kan finde en løsning. Dette sker i samråd med forældrene, såfremt de vil være en del af det.
En mulighed kan være at en forælder er med til møder og arrangementer for at aflaste ledere og afhjælpe nogle af reaktionerne.
Sammensætningen af spejdere samt måden spejderen håndteres og støttes på kan overvejes.
Hvad er spejderens behov og udfordring? Er der en uopdaget frustration? Hvad motiverer spejderen?
Fotografering
Tilladelser fra forældrene indhentes ved indmelding. Forældre kan henvende sig ved tvivl.
Der skal tænkes over, hvad der tages billeder af. Eksempelvis ved badning (her tages der som udgangspunkt ikke billeder, dog kan en leder tage situationsbilleder uden at fokusere på intime steder, og derudover tage fornuftige billeder osv.).
Snak med spejderne: hvad må de tage billeder af, eksempelvis når de er alene. Spejderne må aldrig tage billeder af badesituationer. Hvad lægger man billeder op af? Tag samtalen
hver gang inden en lejr.
Omgangstone (også på sociale medier)
Når der skrives beskeder mellem leder og spejder, så tænk over tonen (intet skal kunne misforstås). Skriv i grupper, så flere kan se det. Kommunikation til en enkelt spejder foregår gennem eller med forældre.
Tal pænt. Tal med de andre ledere, hvis man føler at en omgangstone ikke er i orden. Her er der et fælles lederansvar.
Dialog med spejderne om hvordan man taler til hinanden, hvis det virker nødvendigt.
Når tvivlen opstår
Hvis der skulle opstå tvivl om en situation: følg tretrinsraketten og/eller kontakt korpsets kriseberedskab.
Fortrolig kontaktperson
Gruppeleder Niklas kan altid kontaktes hvis der er behov for at snakke om en konkret oplevelse, episode, tendens eller person.
Dette foregår fortroligt og emnet håndteres efter aftale og med samtykke.
Kontaktoplysninger:
Mobil: 20 96 45 81
Mail: niklasdrost@gmail.com